RSS

Århus igen..

Den egentliga innehavaren av denna blogg har varit på villovägar, och under tiden övermannats av klåfingriga utlänningar som reviderade innehållet radikalt till ett språk som tyvärr inte kan förstås av mer än 5,5 miljoner i hela världen. Så nu då innehavaren har fått kontakt med jorden igen, återgår vi till ett lite mer förståeligt skrift. Jag beklagar eventuella missförstånd på de skyldiga vägnar.

Barcelona var en helt fantastisk stad, och en vecka är alldeles för lite att upptäcka den fina staden. Men det kan varmt rekommenderas! Vandra i parker (observera plural), leka tafatt i en labyrint park, gudstjänst i La Sagrada Familia, volleykamp i hamnens strandkant, shopping, fontän som aldrig vill spruta vatten, spanjorer som bara kan kommunicera catalanska, bara metron var en upplevelse. För att inte tala om cykelturen i Barcelonas trafik mentalitet "störst eller stressigast kör först". Men det var inte utmaning nog. Vi skulle också köra scooter i den vansinniga trafiken. Lättare blev det inte, då den enda erfarenhet vi hade inom den typ av fordon är i form av cykel! Men man ska göra det svårt för sig. Det blir mycket mer action om man inte har karta, och ska köra till berget Montserrat, 30 km utanför staden. Första problemet mötte vi i en trafikerad rondell med fem filer, där en kör innerst, en plötsligt ut ur rondellen, och jag är helt vilsen - kör varv efter varv för att hitta de andra. Sen hamnade vi plötsligt på motorvägen, och den körde vi på timme efter timme. Kallt för benen!! Det tog lite längre tid än vi beräknat med, så när vi kört i fem timmar, kunde vi fortfarande bara se det på avstånd. Men då solen gick ner insåg vi att vi blev tvungna att köra hem utan bergsbestigning.

Och Lang Lang! Som Mette skrev tidigare: Ja, man är som nyförälskad. Vilken fenomenal musiker, hans inlevelse i den, och dess utstrålning. Ja, till och med de svarta skorna blänkte! Helt klart värt dess pris!

Annars var det en resa som innehåller det man brukar göra på semestrar; Mette skrämmer torgets fåglar, jag går på skattjakt i stadens alla mynttelefon automater. Alla är självklart med på att stå utan att hålla i sig i tunnelbanan. Vi hjälps åt med att hålla humöret uppe när skosulan är utslitt efter allt gående genom att istället slita ut stämbanden.




Tack vänner för alla samtal, andakter, och upplevelser, ja - en oförglömmlig resa!




.. och Gud ske tack för en fantastisk resa och att vi kom levande hem!



Hemlängtan

Tiden flyver afsted, for jeg, Maria, er jo en travl pige. Vi har allerede mandag, så er ved at falde på plads i Danmark igen, hvis man ellers kan det. Det med ferie og sygedage er et mærkeligt system i Danmark. Hvis nogen er syge bliver arbejdsopgaverne bare fordelt på færre personer. Her i weekenden var der syv syge, så jeg, Maria, måtte løbe tredobbelt så stærkt, for tiden for jobbet forbliver jo den samme per opgave, det er sand logik. De er altså skøre de danskere. Jeg er heldigvis frisk og frejdig, men kan godt garantere, at vi er ved at øge kunderne i hjemmeplajen fra den ældre del af vores arbejdsstyrke. Hvilket betyder at jeg, Maria og resten af bemandingen, skal løbe endnu stærkere. Det er både godt og skidt med hurtigere besøg, da äldre kan forglemme noget vi andre ikke vil kunne drømme om. For mine læseres indtryk af hjemmeplejen må jeg hellere holde disse oplysninger til mig selv. For vil endelig ikke skræmme nogen væk fra jobtanker i hjemmeplejen. Vi har brug for jer.

Ellers telefonerer jeg, Maria, med svensken, det er et velsignet arbejde at få givet en. Her føler jeg, Maria, sig hjemme, fri fra ens indvandre kvarter af danskere, som skriger til himlen ved den mindste modgang. De skulle prøve at vågne op fra deres osteklokke og se verden som den virkelig er. Hvad harme gør 5 centimeter sne og skal man bæres gennem ens studier, have ret i ens kunstsyn behov for mental opbakning og vejledning gennem enhver udfordring, de er nogle værre skvat de danskere. Men dette er dog heller ikke kun irriterende, det er også dejligt, for det er så dejligt nemt at kunne være til hjælp for andre. Men pas på, mennesker bliver afhængige af hjælp!

Får brugt min cello, Viktor, klaveret, Mette, og min sangstemme, Richard, rigeligt. Musikkens verden er ved at tage magt over mig. Mandag, tirsdag og sommetider også lørdag og søndag. Det er herligt, for her kan jeg, Maria, drømme mig fri af denne verden og indleve mig i den himmelske musik. Forstår godt at nogle kan blive forvirret om hvad der er rigtigt og forkert musik. Men alt må spises, det er det, som kommer indefra, som er urent, altså det vi lægger i det. Vi skal dog huske på vores næste, for han er svag, særligt her i Danmark.

Det lyder som om jeg, Maria, har det hårdt, men bare rolig, der er også gode ting her i det danske land. Mette er jo flyttet til byen, men hun har selvfølgelig også haft sin opvækst i Norge. Drikkeligt samt varmt vand, lås for toiletdøren, bedre lugt i gaderne, rimelige sommer temperaturer, delvist fungerende genbrugssystem og delvist fungerende dejlige mennesker. Men alt dette kan Sverige jo også tilbyde en, og det, hvis jeg ikke husker meget forkert, bedre. Men vores hukommelse har det dog med at spille os et puds, hvordan mon Sverige egentlig er? Korrupt? Trist? Fraværende? Vidunderligt?

Himmelsk

Så sidder jeg her endnu engang, der er jo så mange indtryk der löber igennem kroppen. Ikke mindst i aften, som for mig endnu står som et perfekt klimaks. Hvad andet end verdens käreste kineser Lang Lang kan göre sig fortjent til denne titel. Hans måde at bringe genklang, liv og ånd i et flygel og sine omgivelser er ubeskrivelige.

I morgen ventes dog endnu et klimaks, her er det dog en helt anden del af mig der sättes liv til. Ikke det stille i mig, men det der virkelig kan brände, benzin. Meget bedre end de cykler vi lejede i dag, de var også alt for vilde og voldsomme for mig, scootere er meget bedre, og Montserat det skal vi se, for det siger vores plan jo.

Når Lang Lang ikke var i stand til at give os videre liv og ånde, var Mette heldigvis belejlig. Hun var dog så vidunderlig at puste liv i den gode ånd og ikke den verdslige, tak Gud for Mette. Og lad os vandre med hende i takt til himlen, det er mit störste önske.

Jeg selv har lukket mit ene öje, vilende, men ikke sovende, fint tänkende om dagen der gik, og i forventning til dagen der måske kommer. Sören har givet sig selv fortabt i den samme verden. Men Mettes lovsangstoner er også så smukke, at man ikke kan undgå at forblände sig selv til himlen i en rus af fryd, forundring og gläde, himmelsk, det er stemningen.

"Han har åbnet Perleporten
så at jeg (Niels, Sören, Mette, Maria og alle andre der vil) kan komme ind
for med blodet har han frelst mig
og bevaret mig som sin"


Nå. Så er det min tur til at skrive et bloggindläg på Marias blogg. Det forrige som blev skrevet var Sörens. Kommentaren der blev underskrevet med "mb" var også Sörens.. Måske er jeg ikke så forundret over at nogen mener de selv er smukke og tilträkkende - men at de blogger om det?! Jaja, Sören. Det er dejlig at höre at din selvtillid er iorden.

Jeg burde jo have skrevet dette bloggindläg på nynorsk. Men jeg er trät nu, og det skal bare gå stärkt. Ferie i Barcelona? Ja, det kan anbefales!! At danse, synge, lege, tale sammen, läse Bibelen sammen, bede sammen, opleve mosaik og Gaudi og Montjuic. Park Guell og Montserrat. Las Ramblas og Lang Lang. Lejecykler. Ondt i födderne. Spaghetti med ködsovs dag efter dag. Sove på sofaen med en röd dyne... Spille Apple og löbe rundt i Espanya city. Fällessang medens man vandrer langs havnen. Sjove fotografier dagen lang. Burger King efter otte timers vandring. Og så er Niels og jeg igang med bogen "Korset og springkniven". Maria vasker op. Sören törrer af. Niels laver middagsmad. Jeg rister bröd om morgenen...Og jeg har opgivet at läre at spille Whist. De andre mener nu at det er mägtig sjov. Katedraler og Sagrada Familiar. Metro og "World Trade Center". Glade ansigter og rullende spanske setninger time efter time. Lang Lang var fantastisk. Man bliver som nyforelsket... ahh suk- love you Beethoven! Og lidt parfyme i öjet inden er bare så dejlig rensende...

Og dem jeg rejser sammen med? Jeg tror de har det godt. Niels var lidt slöj igår. Idag har han dog igen spist for tre, som han plejer, så det er nok et godt tegn. Niels er ellers en fantastisk person. Han er glad og smilende og rigtig god at tale med. Han er livlig og flink. Jeg kan ikke andet end at sige tak for en rigtig dejlig uge sammen med den dygtige eksportstuderende aalborgenser! Gud velsigne dig Niels - jeg holder meget af dig!

Sören har det også godt. Han har efter en uge fået lov til at bevise at han ikke er när så stille og genert som man först tror! Han smiler. Og han synger. Sang efter sang. Han er tålmodig og hjälpsom. At have syn for hvad andre har brug for er lige Sören. Han kommer ilende hvis der er nogen der hänger lidt med hodet.. Tak for en rigtig skön uge sammen med den snart färdiguddannede bygningsingeniör. Gud velsigne dig Sören - jeg holder meget af dig!

Maria Maria Maria. Jeg kan ikke beskrive med ord hvordan Maria er. Hun er verdens bedste. Hun kan spille klaver. Hun er hjälpeplejer for sure aarhusianere. Hun kan udfordre drengene når det gälder sport, konkurranser og kortspil. Hun har väret i USA og i Norge. Og nu er hun i Danmark. Oprindelig fra Sverige. Hun er söd og smilende og glad. Og man kan ikke finde nogen bedre til lige at tage en snak med - hvis det er det man har brug for. Nej, jeg har ingen ord. Käre Maria - må Gud velsigne dig. Jeg holder meget af dig!

Er dette noget man skriver i en blog? Don't know. Nu gjorde jeg det alligevel. Tak for en herlig uge, og tak til Gud!

Salme 73, 23ff
Mette







Viva la Rambla

Ja, njuter vi fortfarande i Barcelona. Igår kom dagen där vi intog gågatan La Rambla. Erövringen av Barcelonas gator kostade nästan blod svett och tårar. Jag letade efter en billig skinnjacka, så vi var tvungna att gå igenom samtliga butiker. I början var det stor energi, men när timmarna gick och fötterna ömma minskade energinivån. Humöret blev dock hållet uppe med sång, och till slut fann jag min skinnjacka.

Jag vill pröva någo skoj resten av bloggen. Jag skriver på danska och jag hoppas att ni förstår det där hemma. Efter den hårde dag i La Ramblas gågade valgte vi at skifte transportmiddel således at benene blev udskiftet med hjul. Vi tog med metroen til bymidten hvor vi lejede fire fine cykler. Med dem susede vi gennem byen. Vi satte kursen mod havnen, for at se "the beach" de smukke palmealéer og Barcelonas svar på World Trade Center. På vejen passerede vi Kristoffer Columbus - eller en afbildning af ham.

Vejret var ikke helt som vi havde håbet, det regnede og var koldt så vi forsögte at holde os lidt i törvejr, hvilket dog ikke var nämt. Derfor blev dagen også lidt kortere en planlagt. Efter en kort tur langs Barcelonas eksotiske strand. Så vi dog lige et par ekstra sevärdigheder - för kursen gik mod lejligheden.

Cyklerne vi havde lånt skulle först afleveres näste dag - de stjäler åbenbart alt hernede så vi fik besked på at låse cyklerne sammen samt at tage säderne af. Efter at vi havde sat os tilrette i lejligheden og fået varmen, ringede det pludselig på dören en venlig dame ville fortälle os at vores cykler stadig ikke var sikre. Derfor valgte vi den "lette" lösning idet vi bar de fire sammenhängende cykler op af den smalleste trappe i Barcelona, det så meget kunstfärdigt ud. Efter hård kamp lykkedes det dog at få cyklerne på plads - og de står nu i lejligheden så vi hverken kan komme ind eller ud, men sikre det er de.

Nå jeg skal löbe Mette er ivrig for at bruge computeren.


Vi er i live!

Sá är vi i Barcelona! Helt fantastiskt! Vi njuter av varje dag. Nedresan gick utan större svárigheter, som vanligt förseningar, men vi hade med kortspel, saa vi var nog en större plàga för vára medresenärer än oss själva. Vi hyr en lägenhet pá nästan 60 kvm, hyfsat centralt, och den ska vara inrättad efter spansk standard. Tvá fina sovrum, härligt vardagsrum och fint kök. Alla dörrar i lägenheten är skjutdörrar, inklusive toaletten, sà det ska man vänja sig med. Det var första gàngen vi använder gasspis, det var en spännande upplevelse att fà grillad/eldad spagetti istället för kokt.


Vàr plan är att ha sà roligt som möjligt under en vecka, utan att använda allt för mycket pengar. Sà därför ser vi allt som är gratis. Dvs. parker (inkl. lekparker)! Första dagen gick vi till parken som inte var sà làngt fràn vàr lägenhet, Parc montjuic, och den var helt gigantisk. Andra dagen hade vi fàtt veta att det var en fin park, Parc Guell, i norra delen av barcelona, som inte làg sà làngt ifràn en annan, labyrintpark. Det lät spännande, sà dit skulle vi. Vi ville inte betala för metro, dà det inte sàg ut att vara sà làngt pà kartan. Men vi gick och gick, och när nàgon av oss blev trött, sà började vi sjunga. Enormt underhàllande, och det var nog ett màste dà det visade sig att det làg i andra delen av staden. När vi sà äntligen kommit fram, hade samtliga sà ont i benen att vi tog metron hem. Men vi sparade 5 kronor och fick se gator som ingen annan turist har besökt!


Vi leker soldater pà toppen av Parc Montjuic




Idag var vi pà en mässa i Sa Grada Familia, kyrkan som aldrig blir färdigbyggt. De började bygga pà den under 1890-talet, och de beräknar att den ska vara klar om ja.. ca 30 àr..

Nästkommande dagar väntar bl a La Rambla (gàgata) och konsert med Lang Lang. Wei!



So long, farewell

Jag är tillbaka på jobbet i full galopp, och plötsligt inser jag att min fritid har drastiskt ransonerats. Man har tyvärr inte den samma frihet, men det är absolut härligt att ha något att fördriva tiden med igen! Men man hinner knappt komma in i arbetsrutinerna, förrän man har semester. Imorgon beger vi oss ner mot en aning varmare breddgrad, Barcelona. Inte för att temperaturen är något att hurra för, men hade vi velat åka på solsemester, kunde vi ju lika gärna gå i solarium. Det ger ju samma effekt. Under en vecka ska vi utforska Barcelonas in- och utsida, och det blir helt säkert många intressanta upplevelser. Jag längtar som ett litet barn, nästan så det pirrar i magen.

Puh, men det är många grejer som ska ordnas innan. Tvätta kläder, hitta passet och kameran - som alltid gömmer sig när man behöver dem, för att sen tala om packningen! Och jag är som självklart ute i alldeles för sen tid. Men det brukar ju lösa sig. Det gör nog ingen skada om jag glömmer en av mina väskor och råkar det bli packat en väska för mycket än tillåtet, är det bra man har tre medresenärer!

"Jesus sade: 'Amen säger jag er: Ingen lämnar hus eller bröder eller systrar eller mor eller far eller barn eller åkrar för min och evangeliets skull utan att få hundrafalt igen. Här i världen får de hus, bröder, systrar, mödrar, barn och åkrar, mitt under förföljelser, och i den kommande tidsåldern evigt liv.'" - Mark 10, 29-30


Gott nytt år i Jesu namn

De hektiska dagarna i jul och nyår är avverkat. Helhärligt att vara hem-hemma, men också skönt att vara tillbaka i Århus. Flygturen till Danmark var en upplevelse. Först delar man flyg med skidlandslaget, och flyget mellan KBH-Aalborg fick man ett säte bredvid en pratglad, äldre dam. Det visade sig vara succé, för nu har jag en inbjudan till Grekland, om jag skulle få lust att resa dit någon gång. Själva nyårsfirandet firades på Nyt Liv's nyårsläger i Fjellerup, tillsammans med ca 70 danskar och ett par svenskar, och det var faktiskt inte så tokigt. Bra predikningar, massa trevligt folk att snacka med och snöbollskrig under pauserna (ja, snön ligger fortfarande i DK). Det enda mindre populära var att värmen inte var påslagen då vi kom.

Jag skulle stå för den musikaliska underhållningen, både till möten, men också under förtäring och helt solo. Det blev något improviserat då jag blev tillfrågad, klockan 23:55, om att spela ett preludium efter klockringningen vid midnatt. Men det löste sig fint. Mitt andra, något mer förberedda, stycke gick rätt bra. Det är ju tråkigt att det aldrig går så bra som när man övar själv. Men efter spelningen fick jag ett fantastiskt erbjudande om att spela på en konsert Nyt Liv arrangerar i vår. Att det kommer omkring tusen människor till konserten gör att man tvekar en aning innan beslutet fattas. Men tänk, va skojigt att få prova på det, och vilken upplevelse. Men å andra sidan, vilket nederlag om det slutar i katastrof.

Og så er Mette kommet tilbage til Danmark. Endelig. Hel vildt dejligt, og jeg skriver (prøver i hvert fald) på dansk, så at du gider læse igennem hele mit inlæg denne gang! Det er så herligt at ha dig her igen, i min bitte lille og lidt snavsede lejlighed. Jeg håber du kan holde den ud. Og jeg vil, og kan, for den delen, ju ikke lyve overfor dig, men jeg kommer altså at savne at du i fremtiden ikke tørrer af, da jeg har vasket op. Jeg er nok blevet helt forkælet de sidste par dagene..


Ända till er ålderdom är jag Denne, och till dess ni blir grå skall jag bära er.
Så har jag hittills gjort, och även i fortsättningen skall jag stödja er,
j
ag skall bära och rädda er.
Jes 46:4