Hemlängtan

Tiden flyver afsted, for jeg, Maria, er jo en travl pige. Vi har allerede mandag, så er ved at falde på plads i Danmark igen, hvis man ellers kan det. Det med ferie og sygedage er et mærkeligt system i Danmark. Hvis nogen er syge bliver arbejdsopgaverne bare fordelt på færre personer. Her i weekenden var der syv syge, så jeg, Maria, måtte løbe tredobbelt så stærkt, for tiden for jobbet forbliver jo den samme per opgave, det er sand logik. De er altså skøre de danskere. Jeg er heldigvis frisk og frejdig, men kan godt garantere, at vi er ved at øge kunderne i hjemmeplajen fra den ældre del af vores arbejdsstyrke. Hvilket betyder at jeg, Maria og resten af bemandingen, skal løbe endnu stærkere. Det er både godt og skidt med hurtigere besøg, da äldre kan forglemme noget vi andre ikke vil kunne drømme om. For mine læseres indtryk af hjemmeplejen må jeg hellere holde disse oplysninger til mig selv. For vil endelig ikke skræmme nogen væk fra jobtanker i hjemmeplejen. Vi har brug for jer.

Ellers telefonerer jeg, Maria, med svensken, det er et velsignet arbejde at få givet en. Her føler jeg, Maria, sig hjemme, fri fra ens indvandre kvarter af danskere, som skriger til himlen ved den mindste modgang. De skulle prøve at vågne op fra deres osteklokke og se verden som den virkelig er. Hvad harme gør 5 centimeter sne og skal man bæres gennem ens studier, have ret i ens kunstsyn behov for mental opbakning og vejledning gennem enhver udfordring, de er nogle værre skvat de danskere. Men dette er dog heller ikke kun irriterende, det er også dejligt, for det er så dejligt nemt at kunne være til hjælp for andre. Men pas på, mennesker bliver afhængige af hjælp!

Får brugt min cello, Viktor, klaveret, Mette, og min sangstemme, Richard, rigeligt. Musikkens verden er ved at tage magt over mig. Mandag, tirsdag og sommetider også lørdag og søndag. Det er herligt, for her kan jeg, Maria, drømme mig fri af denne verden og indleve mig i den himmelske musik. Forstår godt at nogle kan blive forvirret om hvad der er rigtigt og forkert musik. Men alt må spises, det er det, som kommer indefra, som er urent, altså det vi lægger i det. Vi skal dog huske på vores næste, for han er svag, særligt her i Danmark.

Det lyder som om jeg, Maria, har det hårdt, men bare rolig, der er også gode ting her i det danske land. Mette er jo flyttet til byen, men hun har selvfølgelig også haft sin opvækst i Norge. Drikkeligt samt varmt vand, lås for toiletdøren, bedre lugt i gaderne, rimelige sommer temperaturer, delvist fungerende genbrugssystem og delvist fungerende dejlige mennesker. Men alt dette kan Sverige jo også tilbyde en, og det, hvis jeg ikke husker meget forkert, bedre. Men vores hukommelse har det dog med at spille os et puds, hvordan mon Sverige egentlig er? Korrupt? Trist? Fraværende? Vidunderligt?