Himmelsk

Så sidder jeg her endnu engang, der er jo så mange indtryk der löber igennem kroppen. Ikke mindst i aften, som for mig endnu står som et perfekt klimaks. Hvad andet end verdens käreste kineser Lang Lang kan göre sig fortjent til denne titel. Hans måde at bringe genklang, liv og ånd i et flygel og sine omgivelser er ubeskrivelige.

I morgen ventes dog endnu et klimaks, her er det dog en helt anden del af mig der sättes liv til. Ikke det stille i mig, men det der virkelig kan brände, benzin. Meget bedre end de cykler vi lejede i dag, de var også alt for vilde og voldsomme for mig, scootere er meget bedre, og Montserat det skal vi se, for det siger vores plan jo.

Når Lang Lang ikke var i stand til at give os videre liv og ånde, var Mette heldigvis belejlig. Hun var dog så vidunderlig at puste liv i den gode ånd og ikke den verdslige, tak Gud for Mette. Og lad os vandre med hende i takt til himlen, det er mit störste önske.

Jeg selv har lukket mit ene öje, vilende, men ikke sovende, fint tänkende om dagen der gik, og i forventning til dagen der måske kommer. Sören har givet sig selv fortabt i den samme verden. Men Mettes lovsangstoner er også så smukke, at man ikke kan undgå at forblände sig selv til himlen i en rus af fryd, forundring og gläde, himmelsk, det er stemningen.

"Han har åbnet Perleporten
så at jeg (Niels, Sören, Mette, Maria og alle andre der vil) kan komme ind
for med blodet har han frelst mig
og bevaret mig som sin"